fbpx

DAPO

Brændeovnen

Den væsentligste forudsætning for at fyre miljøvenligt i din brændeovn er, at du har en brændeovn med gode miljøegenskaber.

De danske producenter af brændeovne har gennem de seneste 15 år ofret store ressourcer på at udvikle brændeovnene, så de danske brændeovne i dag er miljømæssigt førende på verdensplan. I dag udleder en moderne, dansk brændeovn væsentligt under det, grænseværdierne tillader.

Forhandleren eller skorstensfejeren kan vejlede dig, når du vil købe en miljøvenlig brændeovn.

Godkendte
brændeovne

Alle godkendte brændeovne på det danske marked skal i dag have en prøvningsattest, der dokumenterer ovnens miljømæssige egenskaber. Læs mere om prøvningsattesten lige her.

Vi brænder

også for et bedre miljø

Brændeovnen skal have den rigtige

i forhold til husets varmebehov. Hvis brændeovnen kun skal være supplement til anden opvarmning, bør du vælge en brændeovn med ret lille effekt.
Er brændeovnen boligens primære opvarmningsform, skal brændeovnen passe til rummets/boligens reelle opvarmningsbehov.

Vær opmærksom på

Vælg en brændeovn der på én gang udnytter brændet så godt som muligt, og som udleder så få partikler som muligt.

den rigtige størrelse

Du kan selv beregne den rigtige størrelse af din brændeovn med det gratis program Dimensionering af brændeovne, som er udviklet af Teknologisk Institut.

Programmet beregner den optimale størrelse på en brændeovn ud fra forskellige parametre om det aktuelle hus og den ønskede brændeovn.

Brændeovnens effekt måles i

og de mindste brændeovne har en effekt på 3 kW.

Hva' med skorstenen?

Det er afgørende vigtigt, at brændeovnen og skorstenen passer sammen, hvis du skal have den optimale glæde af din brændeovn. Skorstenen sørger for, at der suges luft nok ind i ovnen til en fuldstændig forbrænding, lige som den sørger for at sende røgen fra forbrændingen længst muligt væk, så den hurtigt spredes og fortyndes i luften.

Hvis skorstenen er for lav, giver den et dårligt skorstenstræk og dermed en dårligere forbrænding med større forurening af miljøet. Hvis det er svært at tænde op i din brændeovn, eller hvis du får røg ind i stuen, når du åbner ovnen, så er der sandsynligvis noget galt med din skorsten. Tilkald skorstensfejeren, som er ekspert i forholdet mellem brændeovn og skorsten.

Hvor høj skal min skorsten være?
Det er også vigtigt, at skorstenen har den rigtige højde. Skorstenens højde over taget og tagets udformning har betydning for, at den røg der udvikles selv ved optimal forbrænding kommer fri af huset og spredes så godt op i luften, at den ikke ender ovre hos naboerne. Der bør tages hensyn til højde og placering af de omkringliggende bygninger. Især kan det stille krav, hvis nabohuset ligger tæt på og er højere end dit.

Der er i bygningsreglementet ikke nogle målfaste krav til, hvor høj en skorsten skal være. Derimod stilles der et såkaldt funktionskrav om, at skorstenen skal være så høj, at den netop giver tilstrækkelig skorstenstræk og spredning af røgen.

Den kommende brændeovnsbekendtgørelse vil dog indføre faste krav til skorstenshøjden, men kravene gælder kun for etablering af nye skorstene.

Husk også at købe det rigtige brænde

for miljøet og for pengepungen