fbpx

DAPO

Brændefyring er
klimavenlig energi

Du sender en venlig hilsen til klimaet, når du tænder op i din brændeovn.

Den offentlige debat om biomasse og CO2-neutralitet kan skabe tvivl, men den officielle holdning i Danmark og EU er klar: Træ er en CO2-neutral energikilde, og træ er verdens mest miljø- og klimavenlige råstof. Blandt andet fordi vi i vores del af verden planter mere træ, end vi fælder. Det øgede skovareal lagrer til stadighed større mængder CO2 til gavn for klimaet.

Og når du hygger dig med varmen fra din brændeovn, afgiver træet præcis den mængde CO2, som træet optog, da det voksede. Den CO2 optages af de nye træer, som der bliver flere og flere af.

Derfor er brændefyring CO2-neutral.

612.000

boliger med brændeovn

Brændefyring og klima

Cirka 612.000 danske boliger har en brændeovn, og der blev i 2015 anvendt 3,8 mio. kubikmeter træ til boligopvarmning. Det svarer til knap halvdelen af den energi, vindmøllerne leverer.

Men det betyder ikke, at vi har fældet tusindvis af store, flotte træer for at putte dem i brændeovnen. En stor del af det træ, der bliver til pejsebrænde, er resttræ, grene m.v., der ligger tilbage, når de store træer er fældet for at blive brugt til gulve, møbler og byggematerialer. Pejsebrænde laves også af små træer, som alligevel ikke kan anvendes i industrien.

Oven i det får vi stadig mere skov i Danmark. Vi planter meget mere træ, end vi fælder. Som nævnt bruger vi 3,8 kubikmeter træ til opvarmning – men tilvæksten i skoven er på 6,3 mio. kubikmeter. Danmark og andre lande i Europa praktiserer bæredygtig skovdrift – til gavn for klimaet og dig, der vil hygge med din brændeovn.

SPØRGSMÅL OG SVAR

OM TRÆETS CO2-NEUTRALITET

Nej. Ingen energikilder er 100 procent CO2-neutrale i vores samfund.

I praksis bruges i dag en smule fossil energi (fx benzin) til at fælde og transportere træ. Ligesom der bruges fossil energi til at producere vindmøller og solpaneler. Men CO2-udslippet fra træproduktion er langt mindre end CO2-gevinsten ved at fælde og bruge træet i stedet for fossile energikilder.

Hvis brændstoffer i fremtiden bliver helt CO2-neutrale, fx hvis benzinen er biobaseret, så vil det blive muligt at gøre anvendelsen af træ 100 procent CO2-neutral.

Nej. Vi har et presserende behov for at stoppe brugen af fossile ressourcer, og bæredygtig hugst af træer gavner klimaet mest.

Umiddelbart kunne man tro, at det var bedre at lade træerne blive stående i skoven som lager for kulstof end at fælde træer til produkter og energi, som til sidst udleder træets kulstof til atmosfæren som CO2. Men sådan er det ikke.

Ved bæredygtig skovdrift kan man høste overskuddet af træ, uden at mindske den løbende træproduktion og uden at mindske CO2-lagringen i skoven.

Hvis vi lader træerne stå i skoven, så vil skovens CO2-optag og CO2-udledning balancere efter nogen tid – så fra et klimaperspektiv er det bedre at høste løbende for at holde gang i skovens klimamotor.

Selvom træerne er fældet, ligger den CO2, som skoven hidtil har opsuget, stadig på kulstoflager. Bruges træet til møbler eller huse, kan CO2’en ligge på lager i århundreder, og frem for alt undgår man at anvende andre og mere klimabelastende materialer, igennem det der også kaldes substitutionseffekten.

Når træet og træprodukterne til sidst bliver brændt af, spares kul, olie og gas. Derved undgår man at hente fossilt kulstof op fra jorden og belaste atmosfæren med CO2, som ikke allerede indgår i CO2-kredsløbet.

Nej. Afbrænding af bæredygtigt træ er klimavenligt med det samme.

Hvis man kun ser på et enkelt træ, kunne man tro, at træ til energi giver en her-og-nu udledning af CO2, som det derefter tager 50-150 år for det efterfølgende træ at opsuge igen. Man taler om en kulstofgæld, der skal tilbagebetales. Men man skal se på hele skovens drift, frem for at se på et enkelt træ.

Ved bæredygtig skovdrift kan man høste træ uden at mindske produktionen af træ og uden at mindske CO2-lagringen. Når du fjerner et træ, reagerer de øvrige træer ved at øge deres tilvækst.

CO2-neutralitet betyder, at man ved afbrænding kun udsender kulstof, som allerede indgår i naturens kulstofkredsløb mellem atmosfæren, planterne, havet og jorden. Det gælder træ, halm og alt plantestof. Alternativet er at lade plantestoffet rådne (det sker før eller siden, hvis det ikke brændes af) og i stedet hente energi og kulstof op fra jorden med kul, olie eller gas for at dække energibehovet – og det øger CO2-belastningen af atmosfæren.

Ingen energikilder er helt CO2-neutrale, heller ikke træ. I praksis bruges fx benzin til at fælde og transportere træet. Men CO2-udslippet fra træproduktion er langt mindre end CO2-gevinsten ved at fælde og bruge træet i stedet for fossile energikilder.

Ja. Men det er minimalt i forhold til det CO2, der frigives, når træer ikke hugges, men rådner i stedet.

Når træer fældes, udsættes skovjorden i en periode for mere lys og vand. Det øger nedbrydningen af jordens organiske materiale, som bliver omdannet til blandt andet CO2.

Det er en naturlig proces, som sker, hver gang et træ forsvinder – også efter stormfald, brand eller almindelig aldring, død og forrådnelse.

Den mængde CO2, der frigives fra skovjorden ved høst af træer, er dog gennemsnitligt meget mindre end den mængde CO2, der optages igennem den bæredygtige drift af skoven.

Bruttoudledningen af CO2 pr. produceret kilowatt-time er højere, når energien produceres med træ end med fossile brændstoffer.

Nettoudledningen af CO2 er næsten nul ved træenergi, fordi træ er CO2-neutralt. Det er det afgørende for klimaet: Ved afbrænding udsendes kulstof, som allerede indgår i naturens kulstofkredsløb mellem atmosfære, hav og planter. Alternativet er at lade plantestoffet rådne og frigive CO2 til atmosfæren (det sker før eller siden, hvis det ikke brændes af) og i stedet hente energi og kulstof op fra jorden med kul, olie eller gas med tilførsel af ekstra CO2 til atmosfæren som resultat.

Nej. Når afbrænding af biomasse på kraftvarmeværket ikke udleder CO2 på papiret, så skyldes det, at CO2-udledningen indregnes i klimaregnskabet i det land, hvor træet høstes. Når man bruger træ til afbrænding, er CO2 udledningen allerede regnet med i klimaregnskabet fra det øjeblik, træerne blev fældet. Derfor vil det ikke give mening at regne udledningen med én gang til.

Nej. I en produktionsskov bliver træerne høstet for at producere tømmer til en lang række produkter såsom konstruktionstræ, finer, møbler og møbelkomponenter, døre, vinduer, papir osv. De mindste dimensioner og dårligste kvaliteter, grene, trætoppe osv. bruges til biomasse – biomassen er altså et restprodukt af det, der ikke kan sælges til mere værdifulde formål. En skovejer vil altid forsøge at sælge træ til højeste pris, og markedet vil regulere, hvad der går til biomasse, og hvad der går til andre formål.

Måske. Men det kan også gå stik modsat og medføre mere skov.

Som udgangspunkt vil øget efterspørgsel på træ føre til mere skov. Ligesom øget efterspørgsel på fødevarer fører til mere landbrug. Og øget efterspørgsel på biler fører til flere bilfabrikker.

Risikoen for at øget efterspørgsel på biomasse fører til øget afskovning, gælder de dele af verden, der ikke har lovgivning, tradition eller økonomi til sikre bæredygtig træproduktion. Problemet kan fx opstå, hvis energiafgrøderne dyrkes på landbrugsjord, der ellers ville producere fødevarer. For at kompensere for de manglende fødevarer bliver skov fældet og omdannet til landbrugsjord. Problemet skyldes fattigdom og ofte også regeringers manglende evne til at håndhæve egne love.

EU har formuleret fælles kriterier for bæredygtig brug af biomasse til energi, som skal implementeres nationalt. Disse kriterier skal sikre, at fx alt energitræ, der produceres i eller importeres til EU, er bæredygtigt.

Træ vil altid spille en vigtig rolle samfundet, og træforskere og virksomheder arbejder hele tiden på at finde nye anvendelser og udnytte træet mere effektivt.

I dag bruges træ fx til at bygge huse og møbler, og restprodukter fra skoven og træindustrien bruges som backup for sol og vind i energiforsyningen.

I fremtiden vil restprodukterne dog i højere grad blive brugt som brændstof for fx tung transport og i flyindustrien, som har svært ved at køre på sol og vind. Restprodukterne vil også kunne laves til bioplastik, fiberplader, tøj, dyrefoder, kosmetik og tusindvis af andre produkter, der i dag baserer sig på fossile kilder.  I princippet kan alt, hvad vi fremstiller af kulstoffet fra de fossile råstoffer, fremstilles af biobaserede råstoffer. De kemiske byggesten er de samme.

I et fremtidsscenarie, hvor samfundets energiproduktion sker helt uden CO2-udledning, kunne man forestille sig en anden anvendelse af træbiomasse end til energi og kun til materialer. Men når energiproduktionen, som i dag i Danmark baserer sig på cirka 70 procent fossile kilder, så er det bedre at udnytte træerne til produkter og restprodukter til energi.

Det vigtige er, at træet og biomassen til enhver tid bliver brugt optimalt og kommer fra bæredygtige kilder – og at der skubbes på den teknologiske udvikling, så vi hele tiden bliver bedre til at udnytte den vigtige, fornybare ressource og fortrænger brugen af fossil energi.

Kilde: Trae.dk

Valg af træ til din brændeovn?

VI GØR DIG ENDNU KLOGERE PÅ BRÆNDET LIGE HER