Energikrisen har fået efterspørgslen på brændeovne til nærmest at eksplodere på alle markeder i Europa. Det har medført længere leveringstider på brændeovne – i nogle tilfælde op til omkring 6 måneder.
Har du købt en helårsbolig eller et sommerhus med en brændeovn eller en pejseindsats fra før 2003, er du ifølge en ny lovgivning forpligtet til at skrotte eller udskifte ovnen senest et år efter at du har overtaget huset.