Petrokoks forbudt til privat opvarmning

Med virkning fra 1. januar i år er det forbudt at anvende petrokoks til privat boligopvarmning. Petrokoks – også kaldet energikoks – er et restprodukt fra olieraffinaderierne og har et højt indhold af svovl, nikkel og andre tungmetaller. De bør afbrændes ved høje temperaturer og har derfor altid været uegnet til brug i brændeovne. Trods det har en del danskere fyret med det meget forurenende brændsel , som nu altså er forbudt til opvarmning af private boliger.

Forbrugerne med brændeovn eller brændefyr kan med fordel skifte over til brænde eller træpiller.