Bacon forurener hjemmet mere end brændeovnen

Stegning af bacon udleder langt flere partikler til hjemmet end brændeovne. Faktisk 6 gange så mange partikler som brændeovnen i værste fald gør. Det fremgår af et ministersvar til Folketingets Miljøudvalg. Samme svar fortæller, at den indendørs forurening fra en brændeovn i værste fald svarer til, at du har ét stearinlys tændt i stuen.

Det glæder os, at der nu er kommet fakta på bordet i en til tider vildledende debat om brændeovne i de danske hjem. Senest har Rådet for Grøn Omstilling i avisartikler fortalt om ”massiv indendørs forurening” fra brændeovne. Men endnu en gang forsømmer miljøforeningen at sætte deres tal ind i den rette sammenhæng. En brændeovn udleder nemlig langt færre partikler i indeluften end et stearinlys eller stegning af kød. Endelig er der ikke påvist en sammenhæng mellem denne dagligdags adfærd og helbredsproblemer. For det første kan man sagtens helt undgå, at partikler fra brændeovnen spredes i stuen. Det handler om et godt træk i skorstenen og langsom oplukning af ovnlågen, når der skal lægges mere træ i ovnen. Og endelig er det velkendt, at man bør lufte grundigt ud for generelt at skabe et godt indeklima i boligen.

Så du kan roligt tænde op i brændeovnen igen i weekenden.

Se ministersvaret her.

 

Kilde: Ministersvaret, TI: