Udskiftning af gamle brændeovne til nye, renere brændende ovne er det, der mest effektivt får partikelforureningen fra brændefyring til at falde. Samtidig er det vigtigt, at skorstenen har et effektivt træk og at brugeren følger nogle ganske enkle råd om brændefyring.
Et stort projekt under ledelse af Teknologisk Institut skal påvise effekten af at installere moderne brændeovne i et typisk dansk villakvarter i Mårslet syd for Aarhus. Her deltager 29 husstande i projektet, der bl.a. omfatter udskiftning af gamle brændeovne med nye, optimering af skorstensforhold, installation af røgsugere og filterteknologi samt uddannelse af brændeovnsejerne.
Med avanceret sensorteknologi i og omkring kvarteret måles løbende på effekten af indsatserne frem til udgangen af 2022.
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-midler og har deltagelse af aktører inden for bl.a. brændeovnsbranchen, Aarhus Kommune m.fl.
Læs mere her.