Nye brændeovne reducerer partikeludslippet mest

25 boliger med brændeovne i Mårslet syd for Aarhus deltager frem til foråret 2023 i et såkaldt MUDP-projekt. Projektet skal belyse, hvordan forskellige teknologiske løsninger kan bidrage til at reducere partikeludslippet fra brændefyring.

Det registreres ved at udskifte gamle brændeovne med nye, ved at koble nye skorstene på eksisterende fyringsanlæg, ved montering af filtre og røgsugere – samt gennem uddannelse i ”rigtig fyring”.

Et foreløbigt resultat viser ifølge DCE/Aarhus Universitet, at udskiftning af gamle brændeovne med nye giver den største effekt. Reduktionen i ovnens partikeludslip kan være op til 72% – målt i de boliger, der fik en ny brændeovn i stedet for den gamle.

Men for alle de nævnte tiltag gælder det, at teknologiske løsninger sammen med ændret brugeradfærd er effektive midler til at reducere forureningen fra de 25 boligers brændeovne.

Læs mere om initiativet her.