Nye brændeovne reducerer partikeludslippet mest
25 boliger med brændeovne i Mårslet syd for Aarhus deltager frem til foråret 2023 i et såkaldt MUDP-projekt.
Debatten om brændefyring og miljø er til tider voldsom og følelsesladet.
DAPO har på den baggrund længe efterlyst proportioner, nuancer og facts i debatten, fordi sagen – som så mange andre – ikke er så sort/hvid, som den offentlige debat i medierne kan give opfattelsen af.
Nu vil vi gøre en indsats for, at aktørerne i debatten – politikere, eksperter, meningsdannere brændeovnsejerne og mange andre – får en reel chance for at finde ud af, hvad der er op og ned i debatten. Derfor har vi samlet objektive facts fra forskere, institutioner og myndigheder i ét forum her på hjemmesiden.
Her finder du informationer, der sætter debatten i relief og giver et kvalificeret billede af problemets omfang – men også af de mange løsninger, der findes for at reducere miljøpåvirkningen fra brændefyring.
25 boliger med brændeovne i Mårslet syd for Aarhus deltager frem til foråret 2023 i et såkaldt MUDP-projekt.
Stegning af bacon udleder langt flere partikler til hjemmet end brændeovne. Faktisk 6 gange så mange partikler som brændeovnen i værste fald gør. Det fremgår af et ministersvar til Folketingets Miljøudvalg.
Så har en ny måling fra DCE ved Aarhus Universitet endnu en gang slået det fast: Luften i Danmark bliver stadig renere og er nu renere, end den har været i mange år.
Nye brændeovne brænder meget renere. Brændeovnes partikeludledning er reduceret med 70% siden 2005.
Nu er der tal på trafikkens forurening. Alle partikler ikke længere lige farlige.
Der er generelt 3 gange så høj forurening på en meget trafikeret gade som på en stille vej uden væsentlig biltrafik.
Brændet skal være tørt. Vand nedkøler ovnen og giver en uren forbrænding. Derfor må brændets vandindhold ikke overstige 18%. Overstiger vandindholdet denne grænse, har ovnen ikke den ønskede varmeeffekt, man får røg i stuen og sodbelægning på ovnens glasrude.
Ovnen skal varmes hurtigt op. Det er meget vigtigt for ovnens avancerede forbrændingssystem, at man studerer betjeningsvejledningen nøje. Den rigtige optænding sikrer, at ovnen hurtigst muligt når op på sin arbejdstemperatur. Tænd op med cirka 1 kilo tyndt pindebrænde og lad ovndøren stå på klem i cirka 10 minutter, til ilden virkelig har fat og der begynder at dannes et glødelag. Læg derefter 2-3 større brændestykker på, luk ovndøren og skru op for lufttilførselen, så de nye træstykker hurtigt antændes.
Brug ikke for store stykker brænde. Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Dette sikrer, at hele brændestykket kan varmes op og brænde på én gang. For de fleste ovne gælder det, at brændet ikke bør være længere end 30 – 33 cm og ikke tykkere end 6 – 8 cm.
Fyld ovnen korrekt. Når træ opvarmes, afgiver det gasser. Ud over høj temperatur kræver gasserne lufttilførsel for at kunne brænde. Hvis der er for meget brænde i ovnen, hindrer det en optimal lufttilførsel, og uforbrændte gasser strømmer ud af skorstenen som røg. Ved korrekt forbrænding kan man stort set hverken se eller lugte røg fra skorstenen.
Køb tidligt og opbevar brændet korrekt. Træ kræver tid til at tørre, og en korrekt lufttørring varer ca. to år. Da små træstykker tørrer væsentligt hurtigere end store, bør man opvare brændet savet og kløvet. Opbevar brændet på et luftigt og solrigt sted, hvor det er beskyttet mod regn. Undgå at dække brændestablen med plastic, der holder på træets fugtighed. Undgå ligeledes at stable brændet indendørs, da der på grund af utilstrækkelig ventilation er risiko for at træet rådner.
Hver anden danske brændeovnsejer har lært det: “man skal tænde i toppen af bålet, når man tænder op i brændeovnen”. Det reducerer antallet af partikler i optændingsfasen markant og skåner altså miljøet. I denne lille film fra Forbrugerrådet Tænk viser skorstensfejermester Henrik B. Jensen, hvordan du tænder op på den nye måde.